Lakridsflødeboller

Min søster har plaget og plaget om ikke vi snart kunne lave flødeboller og da vi skulle havde været i teateret men det blev aflyst havde vi jo allerede sat tid af så vi brugte den til at lave flødeboller.

Vi ville lave nogle flødeboller der havde smag så vi valgte at lave lakridsflødeboller da jeg havde en masse lakridspulver liggende. Vi blandede skummet og tilsatte så noget lakridspulver til skummet. Vi endte nok med ca. 2 spsk pulver men selvom det smagte dejligt af lakrids så kunne man ikke rigtig smage det da vi havde overtrukket flødebollerne så næste gang skal der nok mere lakrids i (og det har jeg også taget højde for i opskriften neden under).

Næste gang skal der mere skum på.
Ingredienser:
Bunde:
300-400g marcipan

Sirup:
0,5dl vand
150g sukker
75g glukose
kornene fra ½ vaniljestang

Skum:
100g pasteuriserede æggehvider
1 spsk sukker
4 spsk lakridspulver (kan udelades)

400g chokolade
krymmel eller andet pynt

Fremgangsmåde:
1) Skær marcipanen ud i skiver og bag dem i ovnen ved 150grader i 5-10min
2) Bland ingredienserne til siruppen og varm den op til 115grader
3) Pisk æggehviderne stive med 1 spsk sukker
4) Tilsæt siruppen til skummet i en tynd stråle mens du fortsat pisker i æggehviderne, der piskes i ca. 10min
5) Tilsæt lakridspulver til skummet, smag på skummet, det skal smage godt igennem af lakrids
6) Sprøjt skummet ud på bundene
De færdige flødeboller med pynt
7) Bag flødebollerne med skum i ca. 5min ved 150grader, eller lad dem stå og tørre i mindst 6 timer ved stuetemperatur.
8) Temperer chokoladen og overtræk flødebollerne med chokolade. Man kan stille flødebollen på en hulske og hælde chokoladen ud over, eller man kan vende bunden i vejret på flødebollen og "dunke" den ned i chokoladen


De blev rigtig gode og chokoladen var perfekt tempereret men næste gang vil jeg prøve med frysetørrede jordbær, eller måske noget sirup med smag, lidt tyndere bunde og en smule kakaosmør i chokoladen (det skulle gøre at den ikke er helt så tyktflydende).


Mit kreative jeg
Ditte

Kommentarer

Populære indlæg:

Hæklede bogstaver

"Alene hjemme" chokolade småkager

Når en økohvede bager, bager økohvede boller...

"Emil han har fødselsdag..." igen igen igen

Barnedåb, blomster og babyblå