Kage a la La Glace

Min kollega spurgte om jeg ville lave en kage til hendes mor der blev 70år. Og selvfølgelig ville jeg det for den skulle kun være til ca. 15 personer så det var endnu en mulighed for at jeg kunne bage, øve mig i at overtrække med marcipan og afprøve en kombination af bunde og fyld som jeg har set La Glace benytte.

Kagen ovenfra
Jeg bagte en halv portion sponge og lavede mørk Mørk chokoladeganache og købte en gang abrikosmarmelade.

Jeg delte kagen i to bunde og lavede en dæmning af ganache rundt i kanten. Så fyldte jeg midten med abrikosmarmelade og toppede af med den anden bund. Den er smurt op med ganache og overtrukket med Overtræksmarcipan.

Min overtræksmarcipan smuldrede helt vildt i røremaskinen så jeg gav den et enkelt tryk glukosesirup og den endte med at blive vidunderlig at arbejde med, jeg kunne rulle den forholdsvis tyndt ud uden at den hverken knækkede eller tørrede for hurtigt.


Venstre side
Bogstaverne er udstukket med "funky letters", kanten er lavet med en crimper og i bunden rullede jeg en tynd pølse og brugte crimperen på den også. Blomsterne er lavet med en fembladet udstikker og præget med en silikonepræger. 

Højre side
På den ene side stod der "Mormor Mor" på den anden side stod der "Svigermor" da kagen var en overraskelse fra både børn, svigerbørn og børnebørn.



 Det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger kombinationen af lyse bunde, mørk ganache og abrikosmarmelade, for det er super nemt og så hørte jeg at det også smagte godt.

Mit kreative jeg
Ditte


Kommentarer

Populære indlæg:

Hæklede bogstaver

"Alene hjemme" chokolade småkager

Når en økohvede bager, bager økohvede boller...

"Emil han har fødselsdag..." igen igen igen

Barnedåb, blomster og babyblå