P-tærter, den hjemmelavede slags

Så blev det tid til at prøve at lave de der hjemmelavede P-tærter alle de andre "kagedåser" snakker om.
 
Jeg er den type der laver mange ting på slum, så det blev det også til denne gang. Jeg vidste hvad der skulle bruges nemlig peanuts, skumfiduser og chokolade, men ellers blev det lavet på slum, jeg vejede dog ingredienserne undervejs så jeg havde en rettesnor til bloggen.
Ingredienserne

Jeg endte med følgende forhold:

Ingredienser:
100g peanuts
200g skumfiduser
400g chokolade (200g lys og 200g mørk)


Fremgangsmåde ca 25stk. (den tradiontionelle):
1- Smelt chokoladen
2- Klip skumfiduserne i små stykker(Hvis ikke du bruger mini skumfiduser)
3- Bland, smeltete chokolade, peanuts og de små marshmellows
4- Sæt små klatter på bagepapir og lad størkne

 Jeg lavede dog mine på en lidt anderledes måde da jeg gerne ville have at marshmellowsene blev blandet med peanutsene ligesom de er i traditionelle P-tærter.


P-tærter "MUMS"

Fremgangsmåde ca. 25 stk. (anderledes måde):1- Klip marshellowsene i små stykker (hvis ikke du bruger mini skumfiduser)
2- Smelt chokolade og marshmellows
3- Bland peanuts i.
4- Sæt små klatter på bagepapir og lad størkne




Mine blev også rigtig gode og jeg har opdaget at de er bedst når de bare opbevares på køkkenbordet ellers bliver skumfiduserne helt hårde og jeg kan personligt bedst lide at de er lidt seje, næste gang må det betyde en dobbelt portion, så der er til arbejdet også og måske lidt til naboen.

Mit kreative jeg
Ditte
 

Kommentarer

Populære indlæg:

Hæklede bogstaver

"Alene hjemme" chokolade småkager

Når en økohvede bager, bager økohvede boller...

"Emil han har fødselsdag..." igen igen igen

Barnedåb, blomster og babyblå